Mål

Målet med dagen er, at I lærer og øver Forbedrings KATA, Coaching KATA, og hvordan de samarbejder med TWI Programmerne. I vil blive trænet i anvendelsen, og i hvordan du og dine kollegaer i din organisation kan bruge metoden til at skabe en forbedringskultur, der består af færdigheder, fælles sprog og en kort læreringscyklus. Dette sikrer forsat god udvikling i jeres Lean arbejde. Du vil også få indsigt i, hvad det som grundlag kræver at organisere Jer til en evt. KATA opstart.
Flere virksomheder tilføjer KATA coaching efter, i en periode, at have arbejdet med nogle af TWI Programmerne. Dette er med til at lette processen fra pilotprojekt til daglig anvendelse i områderne. Ved brugen af Coaching KATA vil I sætte mål og forsøge at opnå disse. I denne proces vil der typisk opstå forhindringer, som kan løses igennem TWI Programmerne – f.eks.:

  • Varians i udførelsen af arbejdet, hvor TWI Job Instruktion kan anvendes.
  • Er processen svær at udføre eller tager den for lang tid, så kan TWI
  • Job Metode anvendes.
  • Er processen usikker at udføre, så kan brugen af TWI Job Sikkerhed være godt.
  • Hvis der er modstand mod forandring, så kan TWI Job Relationer anvendes til at overkomme forhindringen.

Det siger deltagerne

”Jeg vil gerne give det ros. Joakim har været god, og vi har fået lov til at lave en masse selv. Det er altid rart i stedet for kun at skulle høre én tale. Det at få lov til at prøve selv og få oplevelserne på helt tæt hold det har været rigtig godt. At komme ud og prøve det selv og have interaktionen, som den vil være i en rigtig proces, og have den rigtige evaluering efter hver proces, det giver meget mere. Man er mere på, man kan lære mere, og man tager også meget med herfra.
Det har bekræftet mig i de tanker, jeg havde, inden jeg kom her, nemlig at det er sådan noget, vi skal i gang med. Det er sådan noget her, vi har brug for.”
Mark Wolff, Group Lean Specialist, Scandinavian Standard

”Jeg har været rigtig glad, for den dialog der har været i løbet af dagen. Der har været masser af tid og rum til at få vendt tingene, vi er ikke bare hastet videre for at nå et eller andet program. Vi har været hele vejen rundt, og det synes jeg har været meget positivt. Det er langt mere involverende. Det gør, at man bliver holdt på stolekanten, man bliver aktiveret og beskæftiget og føler sig som en del af indholdet fremfor bare at være tilskuer, og det er klart at foretrække.”
Søren Nørregaard, Lean Manager, Danpo A/S

”Det er en rigtig god måde at gøre det på, man er fysisk i gang, man sidder ikke og bliver træt. Det er fantastisk.”
Anja Tingholm Jørgensen, PTA Ingeniør Gram Commercials A/S

Det siger instruktøren

”Årsagen til vi kalder det TWI & KATA Simulation og ikke spil, er at det er deltagerne selv, der udvikler processen i løbet af dagen. Som facilitator sørger vi blot for, at gruppen går i en bestemt retning, men vi bestemmer ikke slutdestinationen, så det handler altså først og fremmest om at styrke gruppen. De bygger det hele selv fra start til slut.”
Joakim Bjurström, Business Through People, Landemanager Sverige og Senior Konsulent

Kurset tilbydes i et samarbejde mellem Business Through People og effektivitet.dk.

Dato, sted & pris

Dato: Den 19. november
Sted: Jylland
Pris: Kr. 3.780,- ekskl. moms for medlemmer af effektivitet.dk og kr. 4.450,- ekskl. moms for ikke medlemmer
Læs mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk