Figur 1 Udviklingen i detailhandelslogistik.
I 70’erne blev de fleste detailhandelsbutikker genopfyldt via direkte leverancer fra leverandører og grossister.
I 80’erne begyndte detailkæderne at centralisere deres leverancer gennem nye distributionscentre, som de selv kontrollerede.
I 90’erne kom global sourcing af non-food produkter ind i billedet, og mange detailkæder udviklede importcentre til at modtage og håndtere overvejende containeriserede produkter.
I 00’erne begyndte E-handlen at vokse hurtigt, og der opstod ren internetbaserede detailhandelsvirksomheder – store vareterminaler der pakker ordrer. Sideløbende har transportørerne udviklet distributionsnetværket, så det bedre kan håndtere den stigende E-handel med pakke- og sorteringsterminaler, der konsoliderer pakker og sorterer dem til nationale eller regionale destinationer og distributionscentre, hvorfra pakken køres ud til en pakkeboks, postbutik eller direkte ud til slutkunden.
Udviklingen af E-handelskoncepter har ført til en ny logistik, der er illustreret i figur 1.
E-handel belaster primært ”last mile”
E-handlen påvirker kun trafikken på statsvejnettet (motorveje og overordnede landeveje) i et mindre omfang. På de længere stræk, hvor pakkerne køres mellem terminaler, er mulighederne for at konsolidere E-pakkerne sammen med andre pakker og andet gods meget gode. Derfor vil den trafikale effekt på statsvejnettet være begrænset til vejene i og omkring de større byer, hvor det primært er ”last mile” transporten mellem distributionscenter og modtager, der belaster trafikken.
Figur 2 E-handelslogistik i et dansk setup.
I ”last mile” transporten er det sværere at konsolidere pakkerne, da der er mange modtagere og flere forskellige transportører, der kæmper om pakkemarkedet. På den anden side stiger E-handlen væsentlig hurtigere end antallet af modtagere og transportører – og giver flere pakker og dermed bedre mulighed for at konsolidere – også i forhold til kunders ønsker om kortere leveringstider.
Pakkeboksenes og postbutikkernes stigende popularitet øger også muligheden for at konsolidere E-pakker i færre leverancer. Tranportørerne reducerer omkostningerne ved at levere mange pakker på et sted og slutkunderne får billigere fragt og kan hente pakken, når det passer dem.
I forhold til konsolidering af pakker er den stigende E-handel med dagligvarer en ”joker”. Transport af dagligvarer er svær at konsolidere, da bilerne kun kan medbringe relativt få leverancer og konkurrencen på tidsvinduer og hurtige leveringer er her hård.
Returlogistikken komplicerer yderligere
Logistikken for E-handel er på nogle områder mere kompliceret end anden form for varetransport, og E-handel vil som hovedregel kræve en platformsløsning bl.a. for at kunne håndtere kravene om hurtig levering mest optimalt.
E-handel giver sammen med gratis levering og gratis returnering af varer en mulighed for at bestille et udvalg af varer, finde den rette størrelse eller model og efterfølgende returnere de øvrige. På dette område adskiller E-handel sig fra mere traditionel detailhandel. E-handel er derfor med til at øge fokus på håndteringen af returlogistik, et forhold der i sig selv er positivt. I nogen udstrækning kan principperne i E-handel dermed også skabe en model for udvikling af den cirkulære økonomi, som jo i høj grad vil indebære returlogistik, uden at de to koncepter dog må forveksles.
Begrænset påvirkning af trafikken, men den vokser
Set i en transportmæssig kontekst er E-handlens betydning for det samlede trafikale billede naturligvis meget afhængig af omfanget. Men også set-up’et for den måde E-handlen organiseres på, er af stor betydning. Nedenstående eksempel giver et godt fingerpeg om de vigtigste størrelsesforhold.
I analysen er der lavet beregninger på det trafikarbejde, som E-handlen genere. De er baseret på en pakketransportørs kørsler, koblet med de 107 mio. E-handler i 2015, hvor der indgik fysiske produkter. Beregningerne viser, at E-handlerne i 2015 genererede et trafikarbejde på ca. 200 mio. km.
Til sammenligning var det samlede trafikarbejde med varebiler i 2014 knap 7,3 mia. km, og det vil sige, at pakkebilernes trafikarbejde med E-pakker i 2015 svarer til ca. 3% af det samlede trafikarbejde med varebiler.
Det må indtil videre konstateres, at E-handel kun har haft begrænset indvirkningpå det trafikale billede, herunder på trafikken på det overordnede vejnet i Danmark. Men udviklingen går hurtigt, og nye varegrupper som fx dagligvarer og øgede krav til hurtig levering vil i en vis udstrækning kunne skubbe til dette billede.
Blandt de redskaber der kan tages i brug for at mindske de negative trafikale effekter og transportørernes omkostninger, er optimering af kørsel og konsolidering af forsendelser i de enkelte biler. Desuden vil mere udbredt brug af levering til pakkebokse og postbutikker kunne reducere behovet for ”last mile” transport med varebiler ud til slutbrugeren i tætte byområder.
Figur 2 Returrater for de enkelte varegrupper, 2015.
