Medlemsmøde

PrintGem som PDF

Besøg BWSC – (Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S) vinderen af Den Danske Supply Chain Pris 2017

Fra venstre: Jan Lythcke-Jørgensen, Næstformand, effektivitet.dk, Nikolaj Holmer Nissen, Director, Contracting BWSC, Anders Starup Adelby Pedersen, General Manager, Global Supply Chain BWSC 
og Lene Reipuert, Operation Performance Management PostNord Danmark.

BWSC (Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S) er ”landfor¬retningen” af det gamle B&W, hvor dieselmotorer har været udgangspunktet for at levere kraftværker baseret på fossile brændstoffer. 
Inden for de seneste år har BWSC tilføjet biomassebaserede kraftværker til porteføljen.

I begrundelsen for at tildele årets Supply Chain Pris hedder det blandt andet, at prisen gives for deres Global Supply Chains (GSC) udvikling. BWSC har ingen egenproduktion, så alt indkøbes og kompleksiteten er høj både teknisk og styringsmæssigt.
Projektet er bygget op over en ny vision og mission for GSC, der har fungeret som taktgiver og ledestjerne for en række initiativer til industrialisering af værdikæden:
  • Fra reaktiv brandslukning til proaktiv taktisk styring af hele materiale-flowet.
  • Effektivisering og automatisering af arbejdsprocesser samt øget værdiskabelse i logistikken.
  • Professionalisering af indkøbsarbejdet mod strategisk partnerskab for at sikre øget konkurrencedygtighed.

Kåringen af BWSC som årets vinder sker dels for de overbevisende Supply Chain resultater, men også fordi virksomheden via en række gode løsningselementer er påbegyndt industrialiseringsprocessen fra klassisk ”byggeprojekt” til ”industrialisering” i en traditionel ret konservativ, ingeniørdrevet byggeprojekt- branche. Initiativerne i projektet, og dem som er på tegnebrættet, indikerer klart, at projektet er integreret i virksomheden på en måde, så man ikke vender tilbage til tidligere tiders ”hændelses styring”, men udnytter projektet som et springbræt til yderligere forbedringer andre steder i projektforretningen.

Hør Anders Starup Adelby Pedersen, General Manager, Global Supply Chain og Nikolaj Nissen, Director, Contracting fortælle om den spændende rejse, og se hvordan BWSC arbejder med Supply Chain i en dynamisk projektverden.

Tilmeld

Tilmeld dig her.