|
|
Lean Production Vest
Lean Produktion Vest er en netværksgruppe for personer i Jylland/Fyn, der interesserer sig fagligt for produktion, produktivitet og procesforbedringer (herunder Lean i både produktion og administration). Gruppen fokuserer på tværorganisatoriske forbedringer. Gruppens medlemmer har typisk titel af production manager/directors, produktionschef/direktør, Lean- og procesforbedringsansvarlig.
Gruppen tilstræber at holde 4 møder årligt, hvor vi dels får konkret faglig input fra andre medlemmer dels har lejlighed til at drøfte egne - eventuelt fortrolige - problemstillinger fra hverdagen. Medlemmerne i gruppen skiftes til at være værter, og derudover kan der være arrangementer, som afholdes i virksomheder udenfor medlemskredsen. effektivitet.dk’s sekretariat ordner det praktiske i forbindelse med møderne, herunder indkaldelse, opfølgning på deltagere, m.m.
Netværksgruppeleder: Martin Laursen.
Medlemmer Her kan du se hvilke firmaer der har medlemmer i Lean Production Vest.
 Sted:GKN Wheels Nagbøl A/S
Dato:14. juni kl 8.30 - 13.00
 Sted:Grundfos Dato:13. september kl. 8.30 - 12.00.
 Sted:Dampa ApS - Tommerup Dato:14. november kl. 8.30 - 13.00
 Sted:Hwam A/S i Hørning Dato:17. januar 2013 kl. 8.30 - 13.
På besøg hos Carlsberg
Den 26. januar var gruppen på besøg hos Carlsvberg. Dagens tema: Motivation af produktionschefer og mellemledere
Resume:Efter indledende morgenmad og networking præsenterede Lars Værring fra Carlsberg virksomheden Carlsberg i Fredericia. Her var vi på besøg i de 'store tals love'. Ufattelig store mængder øl/vand pr. dag på et meget stort område. I indlægget blev dagens tema præsenteret - motivation af mellemlederne til at arbejde 'Lean'. På den efterfølgende rundvisning blev Lean-tiltagene præsenteret med fordele og ulemper. En række lokale tiltag bl.a. omkring reduktion af stoptid viste interessante 'takter'. Efter rundvisningen var der plenum diskussion ang. motivation og generelt ledelse - anført af 'vores eksterne indlægsholder' - Susanne Muusmann. Dagen blev afsluttet med en frokost. Tak til Carlsberg for et spændende besøg. Du kan se præsentationen fra mødet her.
På besøg hos BJ GearDen 24. november var gruppen på besøg hos BJ Gear. Temaet var: Virksomhedspræsentation – Etablering af ny fabrik Hvordan holder vi gryden med produktivitetsforbedringer i kog ?
 På besøg hos Rose PoultryDen 19. oktober var gruppen på besøg hos Rose Poulltry. Temaet var: Fastholde, forankring af forandringer. Hvordan fastholder man dampen og gejsten, når den første begejstring og energi er brugt, er ofte et af de spørgsmål, man hører når vi taler om Lean på fabriksgulvet. Hos Rose Poultry har der på de tre fabrikker været arbejdet med Lean igennem de sidste 5 år og der er opnået mange gode resultater, men der er også oplevet tilbagefald og forskelle mellem fabrikkerne. Hvorfor opstår tilbagefaldene, hvad er det der sikrer, at man kan fastholde de opnåede resultater, og hvorfor udvikler fabrikkerne sig med forskellig tempo. Rose Poultry har nu igangsat et initiativ som de kalder for Lean 2. bølge som bl.a er en revitalisering af vores tavlearbejde og mellemleder involvering. På netværksmødet blev der fortalt om, hvorfor det efter 5 år med Lean er nødvendigt, hvad det indebærer og diskutere de grundlæggende forudsætninger, vi har identificeret for at arbejdet med Lean på fabriksgulvet kan give resultat.
På besøg hos ArlaDen 22. september var gruppen på besøg hos Arla med temaet: Lean og forankring. Læs mere om mødet her.
På besøg hos Carletti i Skødstrup
Den 1. juni 2011 var gruppen på besøg hos Carletti i Skødstrup. Temaet var: Målstyring.
Gruppen blev præsenteret for "Lean the Carletti Way" herunder målstrying med efterfølgende rundvisning i produktionen. Herefter var der diskussion og spørgsmål, hvor deltagerne udfordrede Carletti på de ting som de havde set under rundvisningen. En god inspiration til det videre lean arbejde! Læs mere i Referat fra dagens møde
På besøg hos Promens i Langeskov
Den 29. marts var gruppen sammen med netværksgruppen Lean Production Øst på besøg hos Promens i Langeskov. Temaet var: TPM (Total Productive Maintenance).
Da Promens for nogle år siden tog fat på at indføre Lean, blev det hurtigt klart, at ikke ret meget Lean kan gennemføres, hvis produktionens processer er upålidelige og ustabile. Derfor blev fokus rettet mod etablering af TPM. Et firma i England bistod med udvikling og renoveringer + om/nybygning. Læs mere i Referat fra dagens møde
På besøg hos Thrane & Thrane
Den 1. februar var gruppen på besøg hos Thrane & Thrane med temaet: Lean & One-off produktion.
Der var velkomst og introduktion af Thrane & Thrane A/S. Indlæg om Lean hos Thrane & Thrane, udfordringer i daglidagen - variationer i processer - små seriestørrelser og "one-off" samt en rundvisning på fabrikken. Vi sluttede af med frokost i kantinen.
På besøg hos Arla FoodsDen 15. december var gruppen på besøg hos Arla Foods, hvor Kenneth Jensen - Leanchef fortalte om Arla's Lean rejse.
På besøg hos HTHDen 5. oktober var gruppen på besøg hos HTH. HTH har i mange år arbejdet med Lean. Først HTH´s egen version: SUMO – Samarbejde – Udvikling – Mindre spild – Orden. HTH opnåede gode resultater med deres SUMO projekt, som man er meget stolte af. På baggrund af de første succeser gik man i gang med et rigtigt stort Lean-forløb, som dog ikke havde den succes, som man forventede. HTH er nu vendt tilbage til rødderne og arbejder med det HTH kalder SUMO-Lean, herunder er målstyring et vigtigt værktøj i organisationen. På mødet var der fokus både på de gode historier samt eksempler på opgaver, som har været mindre gode for HTH.
Fælles netværksmødeDen 2. september 2010 afholdt vi i effektivitet.dk "Netværkernes dag!" Du kan se et kort referat fra dagen her.
På besøg hos BJ-Gear
Den 15. juni var gruppen på besøg hos BJ-Gear. Temaet var: Min udfordring hos BJ-Gear A/S - ved Fabrikschef Bjørn Sommer, og mødet omhandlede bl.a.:
- Etablering af ny Lean fabrik fra bar mark i en tid med kraftig vækst og mangel på arbejdskraft.
- Fusion af 3 virksomheder fra 4 adresser (Tilst, Århus V, Hinnerup og Birkerød).
- Implementering af nyt ERP-system (4 forskellige systemer).
På besøg hos Arla FoodsDen 16. marts var gruppen på besøg hos Arla Foods. Værdien af – via scenario-processer – i 2005 at udarbejde vision 2010, opstille 4 realistiske scenarier, vælge ét af dem og udarbejde handleplaner for at nå målet, blev understreget og demonstreret på ypperligste vis.
På besøg hos HwamDen 7. december var der møde hos Hwam - Virksomheden har i et par år været på sin rejse mod Lean
Der er blevet etableret et godt flow, og der kan fremvises målbare resultater: · Gennemløbstiden er reduceret fra 5 – 6 uger til 1 uge. · Lagerbeholdningerne er halveret inden for de sidste 2 år. · Produktiviteten er i samme periode øget med 15 – 20 %.
Foruden en præsentation af virksomheden og dens produkter indenfor avancerede pejseløsninger, blev følgende emner behandlet: · Hvordan kommer en lille virksomhed i gang med Lean? · Lean-uddannelse og træning. · Hvordan finder vi ressourcer i dagligdagen til at skabe den nødvendige fremdrift?
Møde hos Nobel Cigars
På mødet den 29. september fik deltagerne indblik i, hvordan man fortsat bruger tavlemøder, selvom virksomheden står for at skulle flytte produktionen til Belgien. Læs mere om mødet her.
På besøg hos Tvilum-Scanbirk På besøget den 11. juni hørte gruppen om Tvilum-Scanbirks markante produktivitetsforbedringer med SMED og OEE, og udfordringerne med de standardiserede og systematiske arbejdsformer det kræver af ledelsaslaget.
|
|