Medlemsmøde: Lean – hvor er vi egentlig henne?

Sted:DTU, Bygning 421 lokale 071
Dato:28. februar kl. 13-15
Pris medlemmer:Gratis
Pris ikke medlemmer:850,00

Kom og vær med til at vurdere og diskutere resultatet af en undersøgelse af flere danske virksomheders erfaringer med projekter, der skulle medføre, at de blev Lean.

 Hos DTU Management Engineering, Institut for Systemer, Produktion og Ledelse, har tre studerende gennemført en undersøgelse og er nået til en række interessante observationer og konklusioner. Deres egen ballast er praktik og studenterjob i nogle virksomheder, som vi mener er førende i den udvikling.

De har valgt et udsnit af virksomheder på forskellige trin af trappen mod Lean. Præsentationen og drøftelsen med medlemmer af effektivitet.dk og andre gæster er de studerendes aflevering i kurset, så deltagerne ved mødet er ’med til at give karakter’.

Men et er undersøgelsen, observationerne, analysen, noget andet er deres bud på ’Best Practice’.

De vil ikke gennemgå ’Lean’ som det praktiseres i de forskellige virksomheder, men de vil fortælle om deres refleksioner efter besøg, drøftelser og sammenligning. Og de vil vældig gerne høre om de ’ramte plet’.

Derfor inviterer vi specielt personer, der står – eller har stået - overfor valg af fremgangsmåde ved et Lean projekt, til at deltage i en debat om hvilke principper, metoder, værktøjer skulle være egnede i hvilke situationer? Det er for dem et tilbud om at få bedre overblik i et landskab, der har mange forskellige veje frem mod målet. Vi inviterer også personer, som gerne vil være med til at bekræfte eller afkræfte analysens resultater ud fra deltagernes egne erfaringer.

Med mødedeltagernes kommentarer ’in mente’, vil de studerende efterfølgende afslutte deres specialkursus ved skrive en artikel til effektivitet.dk.

Mødet finder sted på DTU, Bygning 421 lokale 071 den 28. februar 2012 fra kl. 13, og forventes at vare et par timer – afhængigt af debatlysten

Tilmelding
Online tilmelding her eller tilmelding hos sekretariatet på info@effektivitet.dk eller tlf.: 7022 0004.

Tlf. +45 7022 0004info@effektivitet.dk