Samfundet efterspørger mere tidssvarende hospitaler, der tilbyder de mest optimale patientbehandlinger og samtidig holder driftsomkostningerne så lave som mulige.
I det foreliggende projekt er der benyttet discrete-event simulering, det vil med andre ord sige, at der opbygges en computermodel af den forventede afdeling, hvorefter der opstilles forskellige scenarier. Ved at simulere disse scenarier kan man undersøge resourcebehov, ventetider, etc. ved for eksempel en ændring i patienttilgangen. Simulering er på den måde et fantastisk og dynamisk værktøj til dimensioneringen af den fremtidige afdeling.
Et overblik over projektet
Før en ny akutmodtagelsen kan tegnes, udformes og indrettes i detaljer, foretages en grundig analyse. Målet med denne er at vurdere nogle af de kritiske parametre, såsom antallet af ledige senge, antal røntgenværelser, antal medarbejdere, etc.
Sammen med Bispebjerg Hospital blev det besluttet at fokusere på følgende: (1) triage, (2) et 48-timers område, (3) andre afdelinger og (4) røntgenafdelingen.
Når en patient ankommer til akutmodetagelse foretages en triagering. Triage er et system, der er beregnet til at give en hurtig diagnose af patientens tilstand og vurdere situationen og derefter tildele en triage-farve til patienten. Systemet har fem farver; rød, orange, gul, grøn og blå. Farven indikerer sværhedsgraden af patientens tilstand og er med til at bestemme den maksimale ventetid, patienten kan forvente at vente, inden behandlingen starter.
Ifølge Tabel 1, kan en blå patient forvente at vente ialt op til 4 timer, imens en rød patient bliver behandlet omgående. Et af de primære mål med triageringen er at sikre at patienter med akut behandlingsbehov vil modtage denne hurtigst muligt.
Fremtidens 48-timers område er til observation. Her venter patienten på, enten at blive sendt videre til specialiserede afdelinger eller at blive sendt hjem, hvis dennes tilstand er stabil nok. Det sikrer, at patienten bliver sendt det rigtige sted hen. Nødvendige ressourcer (senge, medarbejdere, o.fl.) i dette område er det primære fokus for nærværende analyse.
De andre afdelinger står for sygehusenheder, der ikke indgår i denne analyse. De kan for eksempel være afdelinger for kardiologi, almen kirurgi osv. De patienter, der forventes at blive tildelt en seng i 48-timers området i fremtiden, optager senge i disse afdelinger i dag. Røntgenafdelingen servicerer hele hospitalet. Der sættes yderligere fokus på at estimere det optimale antal scanningsenheder der er behov for. Det er nødvendigt for at opfylde hospitalets behov med hensyn til antal patienter og ændringer i efterspørgslen.
Tabel 1: Maksimal ventetid inden behandling starter.
Simuleringsprocessen
Simuleringsprogrammet MedModel® blev brugt som discrete-event simulering. Formålet med projektet var at fastlægge antallet af sengepladser og sygeplejersker i 48 –timers afsnittet. Simuleringen er her et brugbart værktøj, idet der kan laves forskellige ”what-if” scenarier for at understøtte det endelige antal.
Projektet startede med en afklaringsfase, hvor man i samråd med personalet afdækkede hvilke data, der var behov for. Samtidig var det også vigtigt, at projektdeltagerne forstod arbejdsgangene på akutmodtagelsen. Derfor optrådte projektdeltagerne som ”fluen på vægen” nogle dage. Observationerne gav en grundlæggende forståelse for den hverdag, der skulle simuleres. En akutmodedtagelse er et kompliceret system, som kan være svært at analysere. Den har åbent 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året. Da det er en akutmodtagelse, er der ankomster på enhver tid af døgnet. Man har imidlertid et stort databasemateriale, som muliggør en nogelunde forudsigelse af patientankomster.
Det beregnes at omkring 140 antal patienter vil besøge akutmodtagelsen dagligt og omkring 90 patienter i weekenderne. Skadestuen skal derfor være i stand til at kunne modtage dette antal og have de nødvendige personaleressourcer for at kunne udføre en optimal ydeevne uden at afvise nogen patient. Figur 2 viser forskellen i patient-ankomster mellem ugens syv dage.
Figur 2: Gennemsnitlige patientankomster indenfor et døgn.
Som Figur 2 viser, er den travleste tid mellem ca. 12.00-16.00. Figuren viser også at ankomstfordelingen er rimelig ens for ugens dage.
I projektets næste fase blev der optegnet patientflow for de enkelte patienttyper. Når en patient ankommer til akutmodtaglsen triageres patienten som tidligere anført i 5 patienttyper. De enkelte patientflow blev sluttelig verificeret af personalet på Bispebjerg Hospital.
I projektets tredje fase opstillede vi en simuleringsmodel. På ugentlige møder med vejleder og personalet på hospitalet blev de enkelte modeltiltag/scenarier samt resultater diskuteret og justeret. Der blev gennemført en række sensitivitetsanalyser for at måle hvor robust modellen var, samt undersøge hvorledes modellen reagerer ved variation af en parameter.
Simuleringsmodelen blev eksperimenteret med hensyn til forskellige scenarier, for eksempel patient behandlingstid, mængden af andre opgaver, øget antal af patienter, patientens tilstand og afdelingernes åbningstider. Analysen er gennemført med hensyn til guideline, som minimerer patientens tid i det 48 timers område og ventetiden i systemet, som opretholder udnyttelsen af senge rettet mod 66% og udnyttelsen af plejepersonale så højt som muligt for at mindske omkostninger. Disse analyser viser, at processen er meget følsom overfor de forskellige scenarier. Udnyttelsen af plejepersonale har virkning på hvor lang tid patientens ophold i den 48 timers område varer, hvilket resulterer i en forøget udnyttelse af senge, og ventetiden i systemet stiger. Resultaterne viste, at ved at have flere ansatte plejere, kræves der færre senge op til et bestemt niveu.
Målet med dette projekt var at identificere det antal senge og plejere, som det fremtidige 48 timer område og røntgenafdelingen bør indeholde. Efter en følsomhedsanalyse og identifikation af relationen – mellem antallet af senge og plejere, blev mulige scenarier og kombinationer af senge og plejepersonale simuleret og opstillet – Herefter bliver det næste skridt for Bispebjerg Hospital at afgøre hvilken løsning, de synes er den optimale.
Vi har med denne artikel vist, hvordan man kan anvende simulering til at understøtte beslutninger vedrørende det fremtidige design og dimensionering af en akutmodtagelse på et hospital. Med udgangspunkt i en computermodel af den forventede afdeling, blev der opstillet forskellige scenarier. For hvert scenarie så man på hvordan ændringer i patienttilgangen påvirkede resourcebehov, ventetider mv. Simuleringerne bliver således et effektivt beslutningsstøtteværktøj, når der skal designes hospitaler, der kendetegnes ved optimale patientbehandlinger samtidig med at driftsomkostningerne holdes lavest mulige.
