I den løbende evaluering af netværksgruppens aktiviteter, var der et ønske om at sætte endnu mere fokus på faglighed og inspiration således at gruppens samlede kompetencer kunne bringes yderligere i spil på hvert møde.

Udgangspunktet

I starten af 2013 var netværksgruppen vokset til 39 medlemmer fra næsten alle brancher og alle dele af landet. Der afholdtes 5-6 årlige møder hvor værtsvirksomheden præsenterede en case som netværket diskuterede og gav input til.
Fremmødet til møderne var, svingende med en kerne af faste deltagere, og tendensen var at der kom flere afbud end tilmeldinger til møderne.
Situationen var at vi stod med en netværksgruppe med et meget højt fagligt niveau, en travl hverdag og et krav om at få kontant værdi for deltagelse. Til gengæld ville alle gerne investere yderligere i gruppen.

Udfordringen

Årsagerne til udfordringerne sammenfattedes således:

  • Deltagerne får ikke så meget med hjem og at tiden derfor prioriteres på arbejdet i egen organisation.
  • Der er for mange ”ligegyldige slides” og for lidt diskussion og involvering. Netværksgruppens kompetencer bliver ikke sat i spil og der er ikke den åbne dialog vi gerne vil have.
  • Deltagerne efterspørger en større fortrolighed i gruppen – når det ikke er de samme som deltager hver gang er det svært at åbne for diskussionerne og tale ”ærligt” om udfordringer m.m.
  • Nøgleord:

-Fortrolighed
-Faglighed
-Tør vende problemstillinger
-Tænketank
-Vi vil prioriterer at deltage
-Netværke
-”Hvad kan jeg bidrage med?”
-Hvis jeg har ”disse spørgsmål”…hvad tænker I så?
-Nysgerrighed

Udover at tale om udfordringerne stillede vi hinanden 3 spørgsmål:

  • Hvor tilfreds er jeg? (På en skala fra 1-5)
  • Hvornår er netværksgruppen en succes?
  • Hvad kan jeg bidrage med?

Alle deltagerne på evalueringsmødet var enige om, at vi alle kunne lære meget af hinanden, og derfor var beslutningen om at løse udfordringerne i fællesskab ikke så svær.

Præsentation1

Antal tilmeldinger vs. afbud over tid

Beslutningen

Vi gav hinanden tilsagn om at deltagelse i netværksgruppen baseres på tillid, aktiv deltagelse, faglighed og nysgerrighed og at vi derfor:

  • Ikke bruger tid på ”praleplancher”
  • Forventer at alle møder forberedte (er klar til at indgå aktivt i netværket)
  • Forudsætter at deltagerne i netværket har en høj faglig viden
  • Generelt taler om OPTIMERINGSTILTAG, og vil ikke bare begrænse os til at tale om Lean
  • Fokus på emner og ikke på værtsskabet

Vi besluttede at etablere en fast agenda og struktur således at vi kan fokusere på indhold og faglige diskussioner.

  1. Velkommen og dagens program
  2. Siden sidst

a. Bordet rundt
i. Hvad arbejder vi på p.t.?
ii. Projekt / initiativ highlights
iii. Sparringsønsker…
b. Hvordan er det gået med projektet fra sidst?
i. Fik du løst udfordringerne?
ii. Hvordan brugte du netværksgruppens input?
iii. Nye udfordringer?
c. Netværksgruppens evaluering / læring
i. Gennemgang af evalueringen fra sidst (fast struktur for evaluering)
3. Dagens emne (situationen er….)
a. Opstille rammerne for diskussionerne
b. Beskrivelse af R&R i projektet & organisationen
c. Hvilke udfordringer har du haft indtil nu? (risici)
d. Hvordan er de håndteret?
e. Gruppearbejde + report out
4. Netværksrelevante informationer
a. Nyt fra effektivitet.dk
b. De kommende møder
5. Evaluering af dagens møde
a. Det vil vi gerne have mere af
b. Det var net uden at være prangende
c. Det vil vi gerne have mindre af

Efter at have anvendt den nye agenda og fulgt aftalerne på to møder, kan vi nu konstatere, at fremmødet ser ud til at være stigende, deltagerne melder sig til møderne uden at sekretariatet skal rykke for svar, evalueringen viser, at vi er på vej til at få en større fortrolighed, og vi har langt flere bilaterale diskussioner. Desuden har vores debatforum for medlemmer af netværksgruppen flere indlæg end tidligere.

Vil du være med?

Selvom netværksgruppen er stor, vi vil rigtigt gerne have flere medlemmer. Kan du se dig selv i en netværksgruppe, som stiller krav til aktiv deltagelse – hver gang – og som bygger på fortrolighed..så er du meget velkommen.

Læs mere

Du kan læse mere om, hvad det vil sige, at være med i en netværksgruppe hos effektivitet.dk på www.effektivitet.dk/Om effektivitet.dk/Netværksgrupper.

Søg optagelse

Du kan søge om optagelse i gruppen ved at henvemde dig til netværksleder Jacob Austad jacob@leanteam.dk eller til sekretatiatet info@effektivitet.dk.

EKSEMPEL

Bordet rundt:
Inden hvert møde kontakter netværksgruppelederen 3 deltagere og beder om en 5 minutters introduktion til et aktuelt emne / problemstilling

  • F.eks.: Initiativ problemdefinition, implementering af løsning, buy-in, forankring af værktøj, ledelsessupport, etc.
  • Efter præsentationen udvælger netværket 1 eller 2 indslag som yderligere uddybes i en styret diskussion

2

EKSEMPEL

Dagens emne:

  • Fast struktur for præsentationer indføres (se i øvrigt under pkt. ”Generelt” på forrige side)
  • Præsentationen skal være kort og præcis – gå lige til sagens kerne
  • Opstil rammerne for hvad du ønsker at diskutere
  • Husk at:

• Beskrive roller og ansvar i projektet og organisationen
• Hvilke udfordringer har du haft indtil nu (risici), og hvordan er de håndteret / ikke håndteret?
• Gruppearbejde og/eller styret plenum diskussioner om problemstillingen