Denne artikel vil først uddybe fordelene og problemstillingerne omkring Supply Chain samarbejde, og beskrive hvordan Novozymes oplever dem. Det vil derefter blive diskuteret, hvordan metoden Action Research er et skridt væk fra det positivistiske paradigme, og hvordan Action Research er blevet anvendt i dette studie til at gøre forskning relevant for både den akademiske verden og erhvervslivet. Artiklen vil til sidst præsentere to modeller, som kan hjælpe virksomheder med at etablere et Supply Chain samarbejde på en effektiv og struktureret måde.
Øget konkurrence skaber incitament til at arbejde sammen
Før globaliseringen for alvor satte ind, var forsyningskæderne lokale og mindre komplekse, og konkurrencen var i de fleste brancher mindre hård. I dag er det vigtigere end nogensinde at optimere den værdi, der leveres til slutkunden og skære alle overflødige omkostninger fra i processen. Det kan gøres på mange måder, men de fleste virksomheder har i høj grad fokuseret på at minimere omkostninger internt i virksomheden. Der kommer dog et tidspunkt, hvor der ikke kan optimeres mere internt, og her kommer Supply Chain samarbejde ind i billedet. Alle virksomheder er en del af en Supply Chain med leverandører og kunder. I interaktionen mellem parterne gemmer der sig omkostninger, som ikke skaber værdi for slutkunden, og igennem et tættere samarbejde kan disse omkostninger reduceres.
Supply Chain Samarbejde med kunden er en win-win hos Novozymes
Hos Novozymes har de etableret strategien ”Partnering for Impact”, der bl.a. inkluderer fokus på at skabe et tættere samarbejde mellem parterne i en Supply Chain, så alle får en konkurrencemæssig fordel, individuelt og sammen. Normalt fokuserer virksomheder primært på at samarbejde med deres leverandører, men Novozymes har valgt at tage en mere holistisk tilgang til Supply Chain samarbejdet ved også at fokusere på samspillet med kunderne. Gennem ”Joint Value Chain” projekter arbejder Novozymes sammen med kunderne om at skabe den størst mulige værdi for slutkunden.
Supply Chain Samarbejde er komplekst
At samarbejde i en Supply Chain er dog komplekst. Helle Skøtt, Head of Supply Chain Services i Novozymes, beskriver nogle af udfordringerne ved Joint Value Chain projekterne således:
“Nogle af de største udfordringer, vi møder i forbindelse med “Joint Value Chain” projekterne, handler om tillid, kultur og magtforholdet mellem leverandør og kunde. For mange store, især udenlandske virksomheder, kan det stadig være grænseoverskridende at skulle dele informationer om processer og omkostninger på det niveau, der kræves for virkelig at generere værdi gennem optimering af forsyningskæden. Ofte skal virksomheden ”modnes” over tid, før man er klar til at indgå i et ”Joint Value Chain” projekt.”
For at optimere værdien af samarbejdet er det derfor vigtigt, at begge parter er villige til at arbejde tæt sammen. Det kræver, at samarbejdet bliver skabt på et solidt grundlag. Det er ressourcekrævende, og det er derfor vigtigt, at ressourcerne hos begge parter bliver brugt på den bedst mulige måde. Denne artikel søger at skabe en model, som virksomheder kan bruge i opstarten af et Supply Chain samarbejde. Modellen er udviklet på basis af metoden Action Research, og den er blevet anvendt i etableringen af et nyt kundesamarbejde i Novozymes.
Figur 1: Action Research som en cyklisk process.
Action Research hos Novozymes
Den meste forskning inden for Supply Chain Management (SCM) er baseret på en positivistisk tankegang, hvor forskningsresultater søges generaliseret ved hjælp af statistiske metoder. Forskningsresultater fra sådanne studier er generelt blevet kritiseret af erhvervslivet som værende langt fra reel praksis (Näslund et al., 2010). Der er derfor også brug for en anden form for forskning, som erhvervslivet kan anvende i praksis, og som samtidig også skaber værdi for den akademiske verden. Action Research er en sådan metode, hvor forskerne igennem et tæt samarbejde og gensidig refleksion hjælper virksomheden med at løse et problem, samtidig med at forskerne arbejder på at formulere problemet og løsningen mere generelt, så andre kan gøre nytte af resultaterne via akademiske publikationer.
Action Research er, som følge af den etablerede positivistiske holdning til forskning, ikke blevet anvendt som metode af mange forskere, men igennem fem måneders tæt samarbejde med Novozymes har vi oplevet fordelene ved Action Research. Ved at arbejde sammen med Novozymes har det været muligt at gøre eksisterende SCM litteratur handlingsorienteret igennem en cyklisk proces. Forskningsprocessen er udviklet på baggrund af Coughlan og Coghlan (2002), hvis model imidlertid viste sig at være for lineær til at anvende i praksis. Figur 1 viser en cyklisk proces, hvor vi i ”Research-Cycle One”, Forskningscyklus 1, igennem flere iterationer samlede og analyserede data for at konstruere en model, som kunne anvendes i ”Research-Cycle Two”, Forskningscyklus 2, til start af et nyt kundesamarbejde i Novozymes. Den cykliske proces har gjort det muligt at konstruere en model, som et positivistisk studie aldrig var kommet i nærheden af, fordi forskeren her skal holde afstand til sine forskningsobjekter. Action Research er intenst, fordi der forskes, mens der handles, og i dette studie var mange parter involveret. Det kræver viljestyrke og ressourcer fra alle implicerede, men det giver adgang til en verden, som normalt er lukket for den akademiske verden. Forskerne skal være engagerede men stadig holde ”distance” for at kunne se på processen med relativt objektive øjne. Det skal de for at kunne producere generel viden, men også for at kunne give praktikere nye perspektiver på problemstillingen.
Figur 2: The Action Framework.
En simpel model til at starte Supply Chain Samarbejde
Her præsenteres to modeller, som virksomheder kan anvende i starten af et Supply Chain samarbejde. Modellerne er udviklet i samarbejde med Novozymes, men de kan nemt anvendes og videreudvikles af andre virksomheder til at passe ind i den specifikke kontekst.
Figur 3: The Activity Framework.
The Action Framework
Den etablerede teori inden for SCM beskriver fire forudsætninger, som er vigtige for succesfuldt Supply Chain samarbejde: Trust, Commitment, Goal and Incentive Definition og Top Management Support. Men hvordan etablerer man disse forudsætninger? The Action Framework (figur 2) giver et bud på det. For at gøre forudsætningerne mere konkrete er de blevet opdelt i under-forudsætninger, inspireret af eksisterende SCM teori. Hver af disse under-forudsætninger er understøttet af en handling, som kan hjælpe med at etablere den konkrete under-forudsætning. Det er f.eks. utroligt vigtigt at skabe en fælles forståelse af den værdi, der skal skabes igennem samarbejdet. Det er vigtigt for udvælgelsen af fokusområder, og det skal sikre, at begge virksomheder er villige til at investere i samarbejdet på lang sigt. Det er desuden vigtigt internt i virksomheden at sikre, at de nødvendige ressourcer er tilgængelige til at udføre de aftalte opgaver.
The Action Framework giver virksomheder et overblik over hvilke emner, der er vigtige at tænke over i opstartsfasen af et Supply Chain samarbejde. Nogle af handlingerne virker utrolig simple, men de er dog alle meget vigtige for at skabe et solidt grundlag. The Action Framework skal videreudvikles af den enkelte virksomhed til at inkludere handlinger, som er vigtige i den specifikke kontekst. Der kan f.eks. være industrier, hvor kontrakter kan være et vigtigt fokusområde.
The Activity Framework
Man skal tænke på, hvilke Supply Chain aktiviteter samarbejdet skal inkludere, allerede imens de fire forudsætninger for et godt samarbejde bliver etableret. Men hvordan udvælger en virksomhed de aktiviteter, det giver mening at inkludere i samarbejdet? The Activity Framework er udviklet til netop at svare på det spørgsmål. Til at starte med er det vigtigt at definere hvilken værdi, hver virksomhed søger at skabe igennem samarbejdet. Når værdiskabelsen er blevet defineret, kan virksomhederne anvende The Activity Framework (figur 3) til at udvælge de Supply Chain aktiviteter, som skaber den ønskede værdi. The Activity Framework er udarbejdet på baggrund af seks værdikategorier fra litteraturen (Fawcett et al., 2008), og virksomheder kan dermed kategorisere potentielle aktiviteter ud fra hvilken værdi, de skaber og vælge ud fra den ønskede værdi. For at gøre modellen mere brugbar i opstartsfasen af fremtidige Supply Chain samarbejder, er det vigtigt, at hver enkelt virksomhed tager sig tid til at udfylde modellens aktiviteter.
Mange virksomheder fokuserer på at reducere omkostninger, men man skal være opmærksom på, at det ikke behøver være hovedformålet. Et andet hovedformål kan f.eks. være at udvikle hinandens kompetencer inden for sikkerhed eller at optimere processer, som kan gøre den daglige interaktion nemmere, uden dog at have de store direkte, synlige omkostningsbesparelser. Det er derfor vigtigt, at virksomheder bruger det fulde spektrum af værdikategorier og ikke kun tager et kortsigtet fokus på omkostninger, idet værdi kan skabes på mange måder.
Konklusion
Teorien inden for Supply Chain Management forklarer, at samarbejde i forsyningskæden er vigtigt, og hvad der er vigtigt i samarbejdet. Teorien giver dog ikke mange bud på, hvordan virksomheder konkret kan etablere et sådan samarbejde. Det betyder, at virksomheder er nødsaget til at ”føle sig frem”, når de starter et samarbejde, ofte med et dårligt resultat. Vi har i et samarbejde med Novozymes udviklet to modeller, som virksomheder kan bruge i opstartsfasen af et Supply Chain samarbejde. The Action Framework og The Activity Framework er allerede blevet anvendt i praksis, og med gode resultater i Novozymes. Resultaterne af forskningsprojektet havde ikke været muligt uden det tætte samarbejde med Novozymes, som har strakt sig over flere måneder. Metoden kan anbefales brugt i en større udstrækning, så man kan komme et skridt væk fra det eksisterende positivistiske paradigme, og dermed opnå fordelene ved samspillet mellem praksis og teori.
Kilder:
Coughlan, P. and Coghlan, D. (2002) Action research for operations management. International Journal of Operations & Production Management, 22(2): 220-240.
Fawcett, S., Magnan, G. and McCarter, M. (2008) A three-stage implementation model for supply chain collaboration. Journal of Business Logistics, 29(1): 2008.
Lambert, D., Emmelhainz, M. and Gardner, J. (1996) Developing and Implementing Supply Chain Partnerships. The International Journal of Logistics Management, 7(2): 1-18. Näslund, D., Kale, R. and Paulraj, A. (2010) Action research in supply chain management – a framework for relevant and rigorous research. Journal of Business Logistics, 31(2): 331-355
Helle Skøtt, Head of Supply Chain Services i Novozymes:
”Fordelene ved ”Joint Value Chain” projekterne er mange for både Novozymes og vores kunder. Kunderne går efter procesoptimering og medfølgende omkostningsreduktioner. Hos Novozymes vil der internt både være interesse for at øge toplinjen og forbedre bundlinjen gennem projektet, men overordnet handler det om at fastholde kunderne ved at tilbyde en værdiskabende og professionel service, som er med til at differentiere os fra vores konkurrenter”.
