Lean Scheduling Workshop

Fokus i leanudvikling er skiftet fra at fjerne spild til at handle om lean lederskab, KATA og daglig problemløsning – og det er rigtig godt; men når alle de grundliggende ting er på plads, er et jævnt flow stadig et af de helt centrale elementer i lean.
Uden et hurtigt og fleksibelt flow i sundhedspleje, levering af serviceydelser eller varer lykkes det ikke at udvikle en konkurrencekraftig organisation.

Det kræver god forståelse for planlægning og styring at skabe et virkelig stabilt flow.

Workshoppen giver dig dyb indsigt i vigtige komponenter til at indrette planlægning og styring af flow, så effekterne af lean kan realiseres. Dit udbytte bliver blandt andet:

  • Forståelse af relationerne mellem leverings-/gennemløbstid, belægning og variation.
  • Strategisk dimensionering af forskellige typer af buffere.
  • Hvordan angribes konflikten med at afbalancere kø/lager, ventetid og ressourcer.
  • Forståelse for og valg mellem forskellige planlægningssystemer.

Du deltager i et antal simuleringsspil – blandt andet et heijunkaspil – for at illustrere forskellige væsentlige koncepter til at udarbejde en fremtidig situation (future state). Hvis du har dokumenteret den nuværende situation, og udelukkende baserer den fremtidige situation på at fjerne spild, vil du gå glip af mange af de udbytter, der kan opnås med lean.

Hvem skal deltage?

Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil have en dyb forståelse for, hvordan man opbygger planlægning og styring i en lean organisation. Du er for eksempel serviceudvikler, produktions- eller planlægnings-chef, planlægger, organisationsudvikler, leanagent eller leancoach. De fleste eksempler bygger på erfaringer fra vareflow; men workshoppen er også yderst relevant for dig, der arbejder med flow i sundhedssektoren.
Workshoppen er ikke beregnet for dem, der lige har påbegyndt
leanrejse Deltagerne skal kende de grundlæggende elementer i lean, og skal have arbejdet med lean transformation.
Workshoppen gennemføres på engelsk.

Praktisk

Tid: Den 8. februar kl. 9-17 og den 9. februar kl. 8-16.
Pris: Tilmelding før 9. januar 7.900 kr, derefter 8.800 kr + moms.
Tillæg på 10% for ikke-medlemmer af effektivitet.dk
Se mere og tilmeld dig på www.effektivitet.dk

Hvad siger deltagerne?

”Det var 2 lærende og inspirerende dage med John Bicheno. Bicheno har en dyb indsigt i emnet som han formidler med en smittende begejstring.Indsigten i hvorfor varians (MURA) og overbelastning (MURI) ofte skaber spild (MUDA) gav mig megen stof til eftertanke. Ligeledes hans formidling af og eksempel på hvordan fokus på behovsvarians (arrival variance) har samme effekt som fokus på proces varians.”
Jesper Sørensen, Leanchef/Lean manager, Idealcombi A/S.

Kursusledelse

John Bicheno, CFPIM, Buckingham University. Har arbejdet med lean siden 1982, og fra 1999 opbygget verdens første masters uddannelser i lean. Har skrevet flere bøger om lean, blandt andet bestsælgerne ”The Lean Toolbox, 4th edition”, ”The Service Systems Toolbox”, og senest ”The Lean Games and Simulations Book”. Hans dybe og brede viden har bragt ham med i certificeringskommitteen for APICS/CPIM modulet ”Execution and Control of Operations”.

Christian Obbekær, akademiingeniør, CPIM. Har arbejdet med udvikling og implementering af komplekse MRP-systemer, var fra 1982 involveret i væsentlige lean transformationer, og nogle år senere også Six Sigma. Var censor ved maskiningeniør uddannelserne i Danmark og blev senere ekstern lektor ved Ålborg Universitet i lean og logistik. Har fra 2001 været med til at opbygge og udbyde kurser, workshops, lean master classes og konferencer indenfor lean for effektivitet.dk