Bestyrelsen ønsker at profilere og medvirke til at gøre effektivitet.dk endnu bedre på foreningens kerneområder. Bestyrelsen i effektivitet.dk arbejder på frivillig basis og arbejder ud fra en mission om at skabe et fundament for faglig udvikling og networking gennem formidling af viden i uddannelser, netværksgrupper, publiceringer og faglige fora.

”Mit fokus er inden for supply chain management og teknologi. Der er stor interesse inden for dette felt blandt yngre talentfulde professionelle i Danmark. Mit arbejde i effektivitet.dk bliver, at skabe et link mellem foreningen og denne målgruppe. Det er vigtigt, at vi lykkes med dette, da disse vil være med til at sætte dagsordenen i dansk erhvervsliv de næste 30-40 år. Jeg tror, vi kommer til at se, et skifte i hvordan vi kommunikerer med vores medlemmer og omverden de kommende år, samt hvad vores medlemmer forventer fra os. Det er vigtigt for mig, at effektivitet.dk er gearet til fremover også, at kunne formidle vores budskaber effektivt”.  
Jørgen Frederik Hovmand, Management Consultant, Implement Consulting Group

Ændring af vedtægt og valg til bestyrelsen på ekstraordinær generalforsamling den 11. maj 2017

Bestyrelsen foreslog følgende ændring til vedtægterne, som blev vedtaget:

§5 første afsnit omkring antallet af medlemmer fra samme virksomhed der kan vælges til bestyrelsen, foreslås ordlyden ændret fra:

To fra samme virksomhed kan ikke vælges til bestyrelsen. Det tilstræbes at antallet af konsulenter ikke overstiger halvdelen af bestyrelsens medlemmer.
Til:
Op til max to fra samme virksomhed kan vælges til bestyrelsen. Det tilstræbes at antallet af konsulenter ikke overstiger halvdelen af bestyrelsens medlemmer.

Bestyrelsen pegede på Jørgen Frederik Hovmand, Management Consultant, Implement Consulting Group, som kandidat til bestyrelsen og enstemmigt valgt.