Strategisk har der i Medico branchen altid været størst præference for toplinje vækst og globalisering; og sekundært fokus på effektivisering af værdikæder end-2 end. Sådan var det også hos Ambu.Omdrejningspunktet i forandringen var udflytning af produktion til Asien i 2010 drevet af en agenda om at blive mere kost-effektiv på virksomhedens hoved produkter: Single-use medical devices i store mængder til lave enhedspriser. En opgave, som udover selve produktions kompetence overflytning, udfordrede styringen af hele værdikæden. For at servicere hovedmarkederne i US og EU satte Ambu fokus på koordinering af salgsplanlægning og produktionsstyring samt opbygning af færdigvarelagre. Samtidig blev salget af engangsartikler/komponenter i store volumener suppleret med salg af højværdi system-produkter i mindre volumener. Styringskompleksiteten blev forøget, kapitalforbruget blev højere, begge forhold som satte fokus på en salgskanal segmentering. En sidste komplicerende faktor var akkvisition af White Sensor og King Systems. En global Supply Chain Journey var sat i gang…
Over de seneste 6 år er der gennemført store sammenhængende SCM udviklingsprogrammer, som med professionel projektstyring og i en stærk kronologisk rækkefølge har været medvirkende til at skabe ’den nye Supply Chain’ i Ambu. Initiativerne i hovedtræk: Global S&OP process & Sales Forecasting (2010), Stock Monitoring (2011), Differentiated planning (2013), Direct Order fulfillment (2014), 3PL warehouses (2014) & SCM optimization (2016).
Koncernens ’SCM center of excellence’ har gennem hele 2016 arbejdet målrettet med projektopgaver omkring ’Cost to Serve programmet’ med udgangspunkt i en kundesegmentopdeling. Dommerkomiteen hæfter sig særligt ved den stærke projektportefølje styring herunder evnen til at inddrage Salg og Marketing som hovedansvarlige for værdikædeoptimeringer. Et solidt analysearbejde har skabt unikke resultater, som har medvirket til at skabe betydelig værditilvækst for aktionærerne i det børsnoterede selskab:

  • Differentieret service level – 98% leveringsevne bibeholdt under strukturelle ændringer.
  • Optimering af produktporteføljen – 15% færre SKU’er.
  • Reduceret arbejdskapital – NWC reduceret fra 13% til 10,8%.
  • Reducerede logistikomkostninger – reduktion i totalomkostninger med 18,2%. For at sikre gennemsigtighed, løbende for bedringer, og holdbare implementeringer hos Ambu, har udviklingsteamet anvendt en række velkendte Lean-værktøjer såsom Value Stream Mapping, Brown-Paper, Visual Perfor- mance Mgmt., Go-to-Gemba tavlemøder mv. Særligt i forbindelse med Optimeringsprogrammet, blev der gennemført tavlerapporte- ringsmøder med styregruppe og relevante interessenter hver 2. uge i et dedikeret projektrum. Rapporterings værktøjerne er senere udvidet til at udgøre det globale SCM dashboard.

Den ambitiøse plan, en vedholdenden SCM indsats og den solide projektgennemførelse med de flotte resultater gør Ambu til den rigtige vinder af Den Danske Supply Chain Pris 2016.
Dommerkomiteen april 2017.

DOMMERKOMITEEN

Dommerkomiteen er uvildig og består af førende Supply Chain Management-eksperter, som kender kravene til et unikt Supply Chain setup.

Dommerkomiteen